Dr. Rosie Alexander fra Århus Universitet har skrevet en artikel omkring karrierevejledning for NEET gruppen på Færøerne, Grønland og Åland. Læs den her (på engelsk):
Career Guidance in Small Islands: Faroe islands, Greenland and Åland – Dr Rosie Alexander
Uddannelseskaravanen har i mange år været et initiativ med det formål at øge
kendskabet til uddannelses- og jobmuligheder blandt elever og borgere. AQQUT har i
en årrække fungeret som koordinator, men opgaven er ikke formelt eller lovmæssigt
placeret hos AQQUT. Opgaven er blot i en periode blevet varetaget af AQQUT.
Uddannelseskaravanen kræver betydelige personaleressourcer i form af omfattende
koordinering, planlægning og rejseaktivitet i hele den periode, hvor Uddannelseskaravanen gennemføres.
Efter organisationsændringen i AQQUT og Qinngorneq er der kommet et øget fokus
på enhedens kerneopgaver i relation til den nationale vejledningsindsats. AQQUT har
som følge af dette ikke længere kontakt med uddannelsessøgende eller borgere. Denne
kontakt er lovmæssigt bestemt og ligger hos brancheskoler og ungdomsuddannelser,
folkeskolen og Majoriaq.
AQQUT er blevet pålagt kun at fokusere på sine lovbestemte opgaver i relation til den
nationale vejledningsindsats.
Indsatsen vil nu være rettet mod udvikling og styrkelse af vejledningen gennem
kompetenceudvikling, koordinering og støtte til vejledere frem for direkte aktiviteter
målrettet studerende.
Samtidig er AQQUTs ressourcer efter organisationsændringen blevet reduceret, og
rejseaktiviteter vil derfor primært blive prioriteret til opgaver relateret til
vejledergrunduddannelsen (VGU) og øvrige nationale vejledningsopgaver.
På den baggrund skal det derfor meddeles at departementet for uddannelse, kultur, idræt
og kirke i samarbejde med AQQUT har besluttet at koordineringen og organiseringen af
uddannelseskaravanen fra 2026 ikke længere er forankret i AQQUT.
I stedet anbefales det, at ansvaret for initiativet gentænkes og organiseres mere lokalt
gennem et forpligtende samarbejde mellem Majoriaq-centre, brancheskoler,
uddannelsesinstitutioner, kommuner samt relevante virksomheder, så indsatsen
forankres der, hvor den lovmæssigt er bestemt, så den kommer tættere på målgruppen
og de aktører, der har direkte kontakt med elever, uddannelsessøgende og borgere.
Vores egne kollegaer Helle Hansen Rosing og Lene Andersen har i samarbejde med professor Rie Thomsen og professor Tristam Hooley skrevet denne artikel som kan læses hos Nordisk Netværk for Livslang Læring (på engelsk)
Læs artiklen fra NLL her:
Grønlandske produktionsskoler giver unge fornyet mod på fremtiden - NLL
Kære undervisere og vejledere
Qinngorneq tilbyder igen online faglig sparring og supervision til jer.
Tilbuddet er for dig, der ønsker mere viden om psykologiske problemstillinger – med mulighed for at drøfte konkrete udfordringer fra egen praksis.
Vi mødes online tre mandage i perioden april–juni kl. 13.30–15.00. Den første del vil bestå af et kort fagligt oplæg fra to psykologer, og i anden del vil der være mulighed for at reflektere over og drøfte konkrete problemstillinger fra jeres arbejde.
Du kan frit deltage de gange, der passer dig.
Datoer og temaer – forår og sommer 2026:
• 13. April – Studerende i sorg
• 11. maj – Eksamensangst
• 15. juni – Den selvmordstruede studerende
Det er ikke et krav at medbringe en case eller en problemstilling, men tilmelding er nødvendig.
Tilmelding kan ske til:
Caroline Lund, psykolog – calu@nanoq.gl
Merete Poulsen, psykolog – mepo@nanoq.gl
Du vil efter tilmelding modtage et Teams-link, som gør det muligt at deltage.
Oplæg og supervision foregår på dansk og vil løbende vurdere behovet for tolkning.
Vi håber meget at se dig – eller din kollega 😊

Arbejder du med unge i en forening, organisation, en ungdomsskole, en NGO eller andre steder uden for det formelle uddannelsessyssystem, og vil du bygge netværk på tværs af Norden - og måske finde partnere til fremtidige projekter i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps? ![]()
Den 24.–28. august 2026 samler Erasmus+ organisationer fra Grønland, Island og Danmark til et fælles netværksevent i Nuuk.
Her kan du:
møde andre, der arbejder med unge
få ny inspiration og dele erfaringer
finde partnere til internationale ungdomsprojekter
blive klogere på mulighederne i Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps
Pakkutannguaq er guide hos Nuuk Water taxi, og havde Rie Thomsen og Tristam Hooley med på dagstur da de var i Nuuk i november. Læs hendes historie her
Da Pakkutannguaq var otte år gammel, kom et krydstogtskib til Sydgrønland i en lille bygd som hedder Aappilattoq. Hun undrede sig over, hvorfor alle de mennesker kom dertil – hvad ville de i Grønland? Hun fandt ud af, at de kom for naturen og endte med at forelske sig i landet. For Pakkutannguaq blev det starten på en drøm om at arbejde inden for turisme.
Efter gymnasiet tog hun uddannelsen Arktisk Guide i Sydgrønland. Derefter flyttede hun til Nuuk for at læse Sprog, Litteratur og Medie på universitetet.
Men Pakkutannguaq savnede naturen. Hun fik derfor job som guide hos Nuuk Water Taxi, hvor hun nyder naturen og elsker sit arbejde. Hun har arbejdet der siden [2023]. Nu har hun besluttet sig for at flytte tilbage til Sydgrønland i Qaqortoq for at være tættere på familien. Her skal hun arbejde med erhvervsudviklingskonsulent indenfor turisme – et område, der står over for stor vækst i de kommende år. Pakkutannguaq glæder sig til at blive en del af den udvikling. Hendes kæreste, som er fra Nordgrønland, flytter også med og arbejder som Arktisk redder i SAR.
Pakkutannguaqs råd til os, der arbejder med unge
Hendes bedste råd til at få flere unge i Grønland til at tage en uddannelse er at tale om, at en uddannelse ikke behøver at være starten på voksenlivet. Hun tror, at mange unge ikke føler sig klar til at være voksne og have et “voksenjob”, men de har lyst til at arbejde med det, de drømmer om. For Pakkutannguaq har det betydet, at hun altid har tænkt, at hun kan tage en uddannelse som underviser – for eksempel på et gymnasium – når hun får lyst til det senere i livet. Indtil da har hun lagt vægt på at gøre de ting, der gør hende glad, og have et job, hvor hun kan være i naturen, for det betyder rigtig meget for hende.
Hun mener, at unge sagtens kan få at vide, at de kan tage en uddannelse, men samtidig finde et job, de har lyst til på det tidspunkt – det behøver ikke have noget at gøre med deres uddannelse som deres første job. Der er mange spændende muligheder inden for turisme, også selvom det ikke er ens uddannelse.
Livslang læring starter tidligt
For Pakkutannguaq har livslang læring betydet, at hun ser uddannelse som noget, der kan ske i etaper gennem hele livet – ikke kun som en engangsbeslutning. Hun har valgt at tage uddannelser, der matcher hendes interesser, og hun ved, at hun altid kan vende tilbage til studier senere, hvis hun ønsker at skifte retning.
Hvad er vigtigt for at støtte unge i Grønland?
For bedst at støtte unge i Grønland er det vigtigt at:




Her udkommer AQQUTs første nyhedsbrev i år! I er velkomne til at dele det med jeres kollegaer
29. januar afholdte Rosie Alexander et webinar om NEET gruppen med fokus på vejledning i små samfund. Se optagelsen af webinaret her
Skrevet af Martine Lind Krebs – Journalist, antropolog og forfatter.
Den første danske professor i karrierevejledning, Rie Thomsen, besøgte for nyligt Aqqut til en spændende fagdag om vejledning og karrielæring.
Fagdagen, der foregik på Ledelsesakademiet i Nuuk, samlede omkring 40 deltagere, der både kunne deltage fysisk og online. Blandt deltagerne var der både ansatte fra departementerne, vejledere og skoleledere fra skolerne, Majoriaq, brancheskolerne og andre med interesse for unges deltagelse i uddannelse og arbejde
Rie Thomsen startede dagen med at definere karriere, for når man til hverdag taler om at gøre karriere, forstår de fleste det nok som en bevægelse opad; at avancere eller blive forfremmet til en højere stilling.
Inden for forskningen i karrierelæring taler man om karriere som en rejse gennem livet, forklarer Rie Thomsen.
– Hvis de unge forventer, at voksenlivet er en konkurrence, kan det virke slidsomt at gå i gang. Gennem karrievejledning skal eleverne først og fremmest blive nysgerrige, siger hun.
Nysgerrighed og motivation
Det er vigtigt, at karrierelæring og -vejledning tænkes ind i skolerne allerede fra de små klasser, forklarer Rie Thomsen. Det kan for eksempel ske, ved at forældrene inddrages og fortæller, hvad de arbejder med, eller ved at eleverne kommer på besøg hos forskellige virksomheder. Det kan også foregå, ved at eleverne udforsker og drøfter, hvordan livet leves og opretholdes, der hvor de bor, forklarer Rie Thomsen:
– Skolens opgave er ikke at få børn og unge til at svare præcist på, hvad de vil – eller ville noget bestemt. I stedet skal eleverne præsenteres for mange forskellige jobs, for at de får en undersøgende og nysgerrig tilgang til uddannelse og arbejde. SamVej projektet, et udviklings- og forskningsprojekt i Danmark, som Rie Thomsen er engageret i, peger på, at elever bliver mere motiverede for fagene i skolen, når de har fået en forståelse for, hvordan fagene kan bruges i et arbejdsliv. SamVej projektet viser også, at eleverne får inspiration til forskellige liv, uddannelser og job, når skolen iværksætter aktiviteter, hvor de kan undersøge forskellige muligheder, gerne med konkret besøg.
– Vi kalder det, at de har fået en krog i fremtiden, siger Rie Thomsen.
Vejledningsstrategi på vej
Emnet er vigtigt. Selv om tallene for uddannelse viser, det går den rigtige vej, så er det stadig omkring halvdelen af de unge i Grønland, der ikke starter på en uddannelse efter endt skolegang. En af udfordringerne er, at eleverne simpelthen ved for lidt om, hvilke uddannelser og karrieremuligheder, der findes. En undersøgelse udført af Perorsaanermik Ilinniarfik – Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat blandt to folkeskoler i Ilulissat viser, at en betydelig del af den ældste årgang fremstår søgende og uafklarede i forhold til deres muligheder efter folkeskolen.
Naalakkersuisut skal til at udvikle Grønlands første strategi for vejledning. Den forventes klar og implementeret om tre år. Rie Thomsen undersøgt vejledning i en række lande, men ikke i Grønland. Derfor peger hun på, at det er vigtigt, at arbejdet med at udvikle strategien bliver en inddragende proces, hvor den viden, der er i Grønland, og de erfaringer, der er i vejledningen, spiller ind i strategien. Hun håber, at strategien vil opfylde tre mål:
– Jeg håber, man tygger inspirationen fra teorierne, forskningen og fra andre lande godt og grundigt igennem, så strategien bliver godt forankret i de specifikke grønlandske forhold og kultur. Jeg håber også, at det bliver en strategi, som en bred vifte af aktører tager ejerskab over og kan se sig selv i. Og så håber jeg, at børn og unges perspektiver bliver inddraget, siger hun.
Vejledere med masser af ideer
Under fagdagen blev deltagerne indbudt til i grupper at byde ind med deres ideer til karrierelæring og vejledning i skolen. Og der var en enorm idérigdom, fortæller Rie Thomsen.
– Den grønlandske vejlederstand har en god kontakt til de unge og har virkelig mange gode ideer til, hvordan vejledningen kan blive bedre, nå endnu flere og åbne for nye muligheder.
Hun understreger, at god karrierelæring og uddannelsesvejledning ikke har til opgave at få de unge til at føle sig mere pressede. Tværtimod.
– De unge er under nok pres, som det er. Vejledning i skolerne kan hjælpe de unge med at håndtere følelsen af pres i forhold til valg af uddannelse eller karriere, for eksempel ved at tale om at uddannelse og arbejde som en rejse, ikke et valg, som låser en fast resten af livet.
Derfor er en strategi for vejledning en rigtig god ting, understreger Rie Thomsen:
– En strategi gør det ikke alene. Der skal også andre strukturelle tiltag til. Men en strategi kan bidrage til styrke, at vejledernes faglighed inddrages på bedste måde. Man kan sige, at vejledningen er smøremidlet i maskineriet.
Fagdagen blev afholdt i Nuuk, men man kunne også følge med online. Fagdagen kan stadig streames her

Billede 1: Her ses Rie Thomsen, klar til at afholde fagdag.

Billede 2: Rie Thomsen (t.v.) og specialkonsulent Lene Andersen (t.h.)
Vi har fornøjelsen af at informere om, at der nu er åbent for ansøgninger til det intensive sommerkursus Migration and Career Guidance (5 ECTS), som afholdes på University of South-Eastern Norway i Drammen den 10.–14. august 2026.
Migration og karrierevejledning er et højaktuelt og hastigt voksende fagområde. Kurset giver de studerende mulighed for at opnå både teoretisk og praksisnær viden om vejledning i en migrationskontekst – med fokus på aktuelle udfordringer og professionelle tilgange.
Kurset er udviklet og undervist af et stærkt internationalt ekspertteam fra tre universiteter:
Derudover vil erfarne undervisere støtte de studerende i arbejdet med deres læringsportfolio under den intensive kursusuge.
I løbet af de seneste 11 år har over 200 studerende fra de nordiske og baltiske lande deltaget i VALA-kurser med støtte fra Nordplus, som dækker rejse og ophold.
Alene sidste år deltog og gennemførte over 30 studerende det intensive kursus i Drammen.
Vi opfordrer især studerende, som ikke modtog Nordplus-støtte sidste år, til at søge igen.
Information om antallet og status på ansøgninger fra vores studerende vil blive meldt ud i starten af marts.
Hele fagdagen med Professor Rie Thomsen, som blev afholdt 25. november 2025, blev optaget. Du kan se eller gense optagelserne her. De 4 oplæg kan ses i hver sit videoklip.
Du kan også hente Ries præsentation her: Rie Thomsen Fagdag Aqqut.pptx