Vejledningssamtalen
4 K-modellen hjælper dig med struktur
Som vejleder møder du rigtigt mange forskellige vejledningssøgende. Du kan måske også opleve at nogle samtaler er vanskelige, og du kan måske mangle nogle værktøjer til at strukturere en samtale. 4 K-modellen har fire faser og danner en overordnet struktur på vejledningssamtalen. Det betyder, at vi som vejledere er bevidste om, hvor i samtalen vi befinder os, så vi på den måde sikrer progression, refleksion og det størst mulige udbytte af samtalen for den vejledningssøgende.
De fire faser i 4K modellen er: Kontakt, Kontrakt, Kommunikation, Konklusion.
Når man deler samtalen op i disse fire punkter kontakt, giver det overblik og struktur.
Man skal ikke nødvendigvis tage punkterne i rækkefølge. En samtale er en cirkulær proces, hvor man hele tiden kan vende tilbage og samle op.
Hav den altid liggende på dit skrivebord
Modellen kan printes og lægges på skrivebordet, så man altid lige kan finde struktur og evt. gode spørgsmål, som man kan gøre til sine.
Link: https://www.ug.dk/sites/default/files/evejledning_4k_model.pdf
Brug den også med dine kollegaer
4 K modellen kan også bruges sammen med kollegaer, evt. også i dit netværk, til at få talt faglige problemstillinger igennem.