Skip to main content

Annilaanganeq – Til dig der kæmper med angst

Online angstbehandling

Det er naturligt at blive angst eller bange engang imellem, men hvis angsten fylder for meget, kan det være en forhindring for din trivsel og det liv, du ønsker at leve. I sådanne tilfælde kan det være hjælpsomt at få behandling, der specifikt hjælper med angst.

I Qinngorneq har vi et behandlingstilbud med fokus på strategier og redskaber, der kan hjælpe dig med din angst. Dette er et gruppeforløb sammen med andre, der oplever angst i hverdagen, og som vil kunne relatere til dine udfordringer.

Du kan deltage uafhængigt af hvor i landet du bor. Der er dog et krav om, at du skal være under uddannelse og have internetforbindelse i dit hjem. Hvis du ikke har mulighed for at deltage hjemmefra, har vi mulighed for at undersøge andre muligheder sammen med behandlerne.

Gruppetilbuddet er til dig, der kan genkende nogle af nedenstående:

  • Oplever eksamensangst eller angst for at fremlægge
  • Angst for at være blandt andre mennesker
  • Udebliver du fra undervisning eller møder du ikke op til aftalt møde, fordi du er bange for hvad andre vil tænke

Hvordan kan man søge

Ansøg om forsamtale og vælg “angst” som problematik, så vil du blive kontaktet.

Du kan finde ansøgningen her: Ansøg om forsamtale

Praktiske oplysninger:

  • Der er 8 online møder
  • De er af 2 timers varighed
  • Møderne afvikles på dansk med tolk
  • De bliver ledet af 2 af vores dygtige behandlere i Angstgruppen
  • Du kan få tilladelse til at være fraværende fra uddannelsen for at deltage i Annilaanganeq/Angstgruppen
  • Det er vigtigt at du er alene og ikke bliver forstyrret.
  • Da alle deltagere har tavshedspligt, har alle et ansvar for at det der drøftes i Annilaanganeq/Angst gruppen, ikke bliver hørt af andre.

Instruks når du skal til at starte i Annilaanganeq/Angstgruppen via Teams:

Du vil få et link via mail, og kan deltage via den. Hvis du ikke har Teams installeret i din computer, dukker der denne mulighed op: ”fortsæt i denne browser” som du kan vælge. Inden mødet i Annilaanganeq/Angstgruppen starter, er det vigtigt at teste om forbindelsen er i orden. Husk at åbne for forbindelsen senest 5 minutter før Annilaanganeq/angstgruppemødet starter.

 

Tekniske problemer

Har du tekniske problemer kan du kontakte en af de 2 behandlerne (se kontaktoplysninger i øverste højre hjørne).


Webcam og mikrofon

Da det er en forudsætning for deltagelse i Annilaanganeq/Angst gruppen, er det vigtigt at du har en webcam der virker. For at få en bedre lyd kan det være fordel at benytte hovedtelefoner eller en anden mikrofon. Du kan se indstillinger for mikrofon og  højtaler i dokumnetet ”introduktion til teams”.