Online angstbehandling
Det er naturligt at blive angst eller bange engang imellem, men hvis angsten fylder for meget, kan det være en forhindring for din trivsel og det liv, du ønsker at leve. I sådanne tilfælde kan det være hjælpsomt at få behandling, der specifikt hjælper med angst.
I Qinngorneq har vi et behandlingstilbud med fokus på strategier og redskaber, der kan hjælpe dig med din angst. Dette er et gruppeforløb sammen med andre, der oplever angst i hverdagen, og som vil kunne relatere til dine udfordringer.
Du kan deltage uafhængigt af hvor i landet du bor. Der er dog et krav om, at du skal være under uddannelse og have internetforbindelse i dit hjem. Hvis du ikke har mulighed for at deltage hjemmefra, har vi mulighed for at undersøge andre muligheder sammen med behandlerne.