Skip to main content

Er du parat til at vælge uddannelse?

TJEKLISTEN igennem, og se hvad du skal huske at sørge for, før du begynder på uddannelse.

Tjeklisten

Der er mange ting som du skal være opmærksom på. Mange flytter hjemmefra, når de begynder på en uddannelse. Gør op med dig selv, om du er klar til selv at vaske dit tøj, lave mad, komme op om morgenen. Det er vigtigt at du inden uddannelsesstart sætter dig ind i både betingelser, vilkår og regler for uddannelse og støtte. Se tjeklisten her:

  1. Søg om optagelse via sullissivik.gl eller www.Majoriaq.gl
  2. Søg om uddannelsesstøtte via usf@nanoq.gl
  3. Find/søg bolig via www.kaf.gl, www.Majoriaq.gl eller skolen
  4. Find børnehaveplads via sullissivik.gl
  5. Sørg for at få privatforsikring
  6. Sørg for at have en bankkonto
  7. Sørg for flytning – se mere på sullissivik.gl
  8. Find læge og tandlæge via peqqik.gl

Sådan kan du støtte dit barn i valg- og ansøgningsprocessen

VÆRE ÅBEN, NYSGERRIG, STØTTENDE OG KONKRET.  Se, hvor du som forælder kan få information og vejledning om uddannelser. Du kan få ideer om ungdomsuddannelser:

  • Erhvervsuddannelser via www.sullissivik.gl
  • Gymnasiale uddannelser via www.sullissivik.gl
  • Efterskole i Grønland via www.sullissivik.gl
  • Efterskole i Danmark via www.sullissivik.gl, www.sumut.gl eller www.ug.dk

Husk, hvis dit barn er under 18 år, så er det DIG som forælder, der skal godkende dit barns ansøgning om uddannelse med brug af NemID / MitID.

Min gymnasievej

Den gymnasiale uddannelse GUX er en boglig ungdomsuddannelse, som forbereder dig til videregående uddannelse.

GUX udbydes i:

  • Aasiaat
  • Sisimiut
  • Nuuk
  • Qaqortoq
  • Samt online

GUX omfatter 3-årige, 4-årige og 2-årige uddannelser samt enkeltfags- og suppleringskurser.

Læs mere om GUX på www.sullissivik.gl

 

Du skal som udgangspunkt vælge en studieretning på gymnasiet i din hjemkommune – hvis du bor i Avannaata Kommunia vil det være gymnasiet i Aasiaat.

KUN hvis den ØNSKEDE studieretning ikke udbydes af gymnasiet i din hjemkommune, kan du søge på et gymnasium i en anden kommune.

Semester fag

Der udbydes otte studieretninger samt en 4-årig idrætslinje. De forskellige studieretninger er tilpasset dine interesser og dine ambitioner om videre uddannelse.

På den 3-årige GUX gives der tid til fordybelse i studieretningsfagene og en bred almen viden.

Den 3-årige GUX er opbygget af 1. semester og et studieretningsforløb:

  • Semester: 0,5 år
  • Studieretning: 2,5 år

Studieretningsforløbet

Studieretningsforløbet tager 2,5 år. Der er i alt ni overordnede studieretninger at vælge mellem.

Du skal vælge en studieretning, når du ansøger til gymnasiet, men det er ikke bindende.

Du vælger endelig og bindende studieretning efter 1. semester.

  1. Handel og Økonomi
  2. Teknisk Studieretning
  3. Naturvidenskab
  4. Sprog og Humaniora
  5. Almen
  6. Sundhedsvidenskab
  7. Samfundsvidenskab
  8. Kreativ
  9. Idræt

Min nye hverdag på en erhvervsuddannelse.

DER ER OVER 100 ERHVERVSUDDANNELSER AT VÆLGE IMELLEM

Det særlige ved erhvervsuddannelser er at du veksler teori og praktisk oplæring. En stor del af din uddannelse foregår som praktik i en virksomhed med løn. Det tager i gennemsnit 4 år at tage en erhvervsuddannelse. Kendetegnet ved disse uddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at der skiftes mellem skoleophold og praktikforløb. På skoleopholdene opnår den studerende teoretisk viden, og i praktikforløbene bruger den studerende så denne teoretiske viden praktisk på en arbejdsplads. En stor del af uddannelserne kan færdiggøres i Grønland, men der er også uddannelser der kræver skoleophold i Danmark. Praktikperioderne kræver, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. For at kunne starte på en erhvervsuddannelse skal du have fundet en praktikplads. Derudover kræver nogle erhvervsuddannelser, at du som minimum har et bestemt gennemsnit for nogle udvalgte fag fra folkeskolens afgangseksamen.

DU KAN UDDANNE DIG SOM

  • Mekaniker
  • Frisør
  • Salgsassistent
  • Kok
  • Social og Sundhedsassistent
  • og mange andre job.

Er du interesseret i omsorg, sundhed og pædagogik:
– Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk: www.pi.gl
– Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat (Socialhjælperuddannelsen): www.pi.sps.gl

Er du interesseret i kontor, handel og forretningsservice:
– Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Qaqortoq: www.cak.gl
– Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Nuuk: www.ninuuk.gl

Er du interesseret i fødevarer, jordbrug og turisme:
– Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Qaqortoq: www.cak.gl
– INUILI, Levnedsmiddelskolen, Narsaq: www.inuili.gl
– Upernaviarsuk landbrugsskole: www.nunalerineq.gl

Er du interesseret i minearbejde, byggeri og transport:
– Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge & Anlægsskolen, Sisimiut: www.kti.gl
– Saviminilerinermik Ilinniarfik, Jern & Metalskolen, Nuuk: www.kti.gl

Er du interesseret i fisk-, fangererhvervet og søfart:
– Grønlands Maritime Center, www.maritim.gl