Skip to main content

Selvværd

Mange oplever at have et lavt selvværd. Grundene til dette kan være meget forskellige.

Et vilkår

I dag er der mange muligheder for at uddanne sig, og hvor man i gamle dage skulle være fanger hvis man var mand, og fangerkone hvis man var kvinde, gør dette sig ikke længere gældende.

På den måde har vi en større frihed til at vælge hvad vi vil med vores liv – men også en større usikkerhed, og et stort identitetsarbejde som varer hele livet.

Det kan derfor være svært at føle sig værdifuld i forhold til andre mennesker og i forhold til uddannelsesinstitutionen. Selvom man lever et stille og roligt liv med kæreste, arbejde, venner og familie, kan usikkerheden godt være indeni.

Usikkerheden

Når man således har mere frihed til at vælge, kommer der også flere muligheder for at føle sig rodløs og rastløs.

For nogle kan det skabe plads til at tvivle på eget værd:

  • Kan jeg klare min uddannelse?
  • Vil jeg kunne klare arbejdslivet efter uddannelsen?
  • Kan jeg nu også skrive den store afsluttende opgave eller specialet?
  • Vil jeg kunne indgå i et godt parforhold etc.?